Nyt sundhedskort
Det koster 170 kr. i gebyr at få et nyt sundhedskort, hvis du har mistet eller ødelagt det. Du skal også betale gebyr, hvis du skifter læge uden at flytte, eller hvis du ændrer sikringsgruppe eller navn.
Du skal dog ikke betale gebyr, hvis du ændrer navn i forbindelse med indgåelse af ægteskab. Det koster heller ikke noget, når børn under 15 år skal have et nyt sundhedskort som følge af, at den forælder eller værge, som børnene følger, får ændret oplysningerne i sit bevis.
Bestilling af nyt sundhedskort
Skift læge
Det koster 170,00 kr. at skifte læge eller sikringsgruppe.
Du kan frit vælge, inden for 15 km. Du kan ikke vælge en læge som har tilgangsstop. Her kan du se en fortegnelse over tilgængelige læger.
Du kan skifte læge, når du ønsker det, og skiftet får virkning 14 dage efter, at gebyret er betalt.
Hjemmeboende børn under 15 år kan ikke selv vælge læge, men følger automatisk forældrene. Børn får deres eget sundhedskort, men skal i forbindelse med forældrenes lægeskifte ikke betale kr. 170,00 for et nyt sundhedskort
Du kan skifte gruppe, når du har været i din nuværende gruppe 1, mindst 1 år.
Som sikret i gruppe 1 skal du som hovedregel have en læge inden for an afstand af 15 km. fra din bopæl
Et lægevalg ud over 15 km. kan kun imødekommes, hvis lægen accepterer at være din læge på trods af afstanden. Blanket til indhentning af lægens accept kan du få udleveret i Borgerservice eller her.
Sygesikring
Du har ret til gratis behandling hos alment praktiserende læger og speciallæger. Du kan også få tilskud til medicin, tandlægehjælp, fysioterapi, fodterapi, kiropraktorhjælp og psykologhjælp.
Skift sygesikringsgruppe
Du kan vælge mellem to sygesikringsgrupper:
- Gruppe 1 - tilmeldt en bestemt praktiserende læge
- Gruppe 2 - ikke tilmeldt en bestemt praktiserende læge.
Hvis du er i gruppe 1, skal du have henvisning fra din læge til behandling hos speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog. Dog kræves der ikke henvisning til øre- og øjenlæge, tandlæge og kiropraktor. Sygesikringen betaler alle udgifter til hjælp hos den alment praktiserende læge eller speciallæge.
For flere informationer om gruppe 1, kan du kontakte Aabenraa Kommune, Linda Marcussen tlf. 73 76 70 83.
Hvis du er i gruppe 2, kan du frit søge behandling hos alment praktiserende læge, speciallæge, tandlæge og kiropraktor. Du skal stadig have lægehenvisning til fysioterapeut, fodterapeut og psykolog (som praktiserer efter overenskomst med sygesikringen).
Alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og fysioterapeuter fastsætter selv størrelsen af honoraret for behandling. Du får et tilskud fra sygesikringen, der svarer til sygesikringens udgift for en tilsvarende behandling af en gruppe 1-sikret patient. Dette tilskud er fratrukket regningen.
Børn under 15 år kan ikke selv vælge gruppe. Hvis du er mellem 15 og 18 år, kan du vælge sikringsgruppe uden samtykke fra forældre eller værge.
For flere informationer om gruppe 2, kontakt da Aabenraa Kommunne, Linda Marcussen tlf. 73 76 70 83
Skift gruppe
Du kan skifte sikringsgruppe med virkning 14 dage efter, kommunen har modtaget din anmodning herom. Fornyet gruppeskift kan tidligst finde sted 1 år herefter.
Hvis du vil vide mere så kontakt Linda Marcussen på tlf. 73767083












