Lokalplanforslag i høring
På denne side kan du læse om de lokalplaner, der for tiden er i høring.
Lokalplanforslag i høring
2010-07-14
Forslag til Lokalplan nr. 24 – Boliger ved Brunbjergvej i Løjt Kirkeby.
Byrådet har den 23. juni 2010 besluttet at offentliggøre forslag til Lokalplan nr. 24 – Boliger ved Brunbjergvej i Løjt Kirkeby.
Formålet med lokalplanen er at give mulighed for placering af fem store byggegrunde til helårsbeboelse som lavenergihuse. Grundenes størrelse og åbne karakter giver mulighed for at skabe en naturlig overgang mellem Løjt Kirkeby og det åbne land.
Planområdet opdeles med nord/sydgående markhegn til at adskille grundene. Lokalplanen skal desuden sikre at eksisterende bebyggelse af arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig værdi bevares.
Høring til 22. september 2010
Lokalplanforslaget er fremlagt i offentlig høring i 10 uger fra den 14. juli 2010. Eventuelle bemærkninger, forslag og indsigelser til planforslaget skal være skriftlige og være modtaget af Aabenraa Kommune, Teknik og Miljø, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, eller pr. e-post til plan@aabenraa.dk, senest den 22. september 2010.
Forslaget kan ses på borgerservicecentrene, på bibliotekerne og på kommunens hjemmeside www.aabenraa.dk.
Midlertidige retsvirkninger
Lokalplanforslaget har den foreløbige retsvirkning, at ejendomme indenfor lokalplanområdet ikke må udnyttes eller bebygges på en måde, der kan stride mod den endelige plans indhold.
Miljøvurdering
Planen er screenet i henhold til lovgivning om miljøvurdering af planer og programmer. Det er her vurderet, at planen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Byrådet har derfor besluttet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering af planen. Denne afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller på e-mail til nkn@nkn.dk inden 4 uger fra datoen for denne annonces offentliggørelse. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr., inden en klage behandles. Læs mere på www.nkn.dk.
2010-07-07
Byrådet har den 23. juni 2010 besluttet at offentliggøre forslag til Lokalplan nr. 34 – Lokalcenter ved Harkærvej i Kruså samt Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009 Aabenraa Kommune.
Lokalplanen omfatter et område ved Harkærvej i Kruså. Området er landzone og har tidligere været gartneri.
Formålet med lokalplanen er at give mulighed for en udvidelse af centret langs Sønderborgvej og etablering af butikker til forsyning af lokalområdet.
Lokalplanen giver mulighed for at etablere en dagligvarebutik, mindre udvalgsvarebutikker og tankanlæg med vaskehal. Der kan desuden etableres privat og offentlig service og liberale erhverv, f.eks. kontorer, klinikker m.v.
Kommuneplantillægget udvider det eksisterende centerområde ved Sønderborgvej med det nye område ved Harkærvej. I kommuneplantillægget fastlægges de enkelte butikkers maksimale areal og det samlede butiksareal inden for området.
Høring til 1. september 2010
Lokalplanforslaget og forslaget til kommuneplantillæg er fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra den 7. juli 2010.
Eventuelle bemærkninger, forslag og indsigelser til forslagene skal være skriftlige og være modtaget af Aabenraa Kommune, Teknik & Miljø, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa senest den 1. september 2010.
Forslagene kan ses på borgerservicecentrene, på bibliotekerne eller her kommunens hjemmeside.
2010-06-28
Forslag til lokalplan nr. 38 – Boligområde ved Skovgårdsvej i Aabenraa
Byrådet har den 23. juni 2010 besluttet at offentliggøre forslag til lokalplan nr. 28 for et boligområde ved Skovgårdsvej i Aabenraa.
Lokalplanforslaget omfatter et ubebygget område nord for Skovgårdsvej, der grænser op til den vestlige del af Frueløkke. Området er beliggende i byzone og omfattet af lokalplan M 62, der udlægger området til bl.a. kontorformål. Denne lokalplan er aldrig blevet realiseret.
Byrådet foreslår nu, at områdets anvendelse ændres til boligbebyggelse i form af tæt-lav boligbebyggelse og etageboliger. Inden for området kan opføres ca. 170 boliger.
Anvendelsen til boligformål er i overensstemmelse med Kommuneplan 2009.
Høring til 25. august 2010
Lokalplanforslaget er fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra den 30. juni 2010.
Eventuelle bemærkninger, forslag og indsigelser til lokalplanforslaget skal være skriftlige og være modtaget af Aabenraa Kommune, Teknik & Miljø, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa senest den 25. august 2010.
Forslaget kan ses på borgerservicecentrene, på bibliotekerne og her på kommunens hjemmeside.
2010-06-16
Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 og lokalplan nr. 37 for et område ved Næstmark i Aabenraa.
Lokalplanen vil give mulighed for at anvende området til både lettere erhverv, privat service og offentlige formål.
Planområdet omfatter en mindre del af det eksisterende erhvervsområde ved Vestvejen i Aabenraa. Planområdet omfatter 6 ejendomme beliggende mellem kirkegården og Næstmark.
Hele erhvervsområdet har gennem de senere år været under en begyndende omdannelse. På den baggrund meddelte Aabenraa Kommune i efteråret 2009 dispensation fra den gældende lokalplan til indretning af bankocenter i en tidligere brødfabrik. Denne afgørelse blev påklaget til Naturklagenævnet der fandt, at kommunen ikke havde hjemmel til at dispensere fra lokalplanen.
På baggrund af Naturklagenævnets afgørelse, udarbejdes der nu en ny lokalplan og kommuneplantillæg for området. Lokalplanen skal ses som den første i rækken af nye lokalplaner i området, der søger plangrundlaget afstemt i forhold til de ønsker og muligheder, der er for området på nuværende tidspunkt. Den del af Lokalplan M72, der gælder for området, afløses af Lokalplan nr. 37 når planen vedtages endeligt.
Høring til 11. august 2010
Planforslagene er fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra den 16. juni 2010. Eventuelle bemærkninger, forslag og indsigelser til lokalplanforslaget skal være skriftlige og være modtaget af Aabenraa Kommune, Teknik & Miljø, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa eller via e-mail til plan@aabenraa.dk, senest den 11. august 2010.
Forslagene kan ses på borgerservicecentrene, på bibliotekerne og her på kommunens hjemmeside.
2010-05-11
<strong>Forslag til lokalplan nr. 8 – Vindmølleområde ved Bølå</strong>
<strong>Tillæg 8 til kommuneplan 2009, Aabenraa Kommune</strong>
<strong>VVM-redegørelse</strong>
Byrådet har den 28. april 2010 besluttet at fremlægge forslag til lokalplan nr. 8 i offentlig høring. Lokalplanen vil give mulighed for udvidelse af et område til vindmøller ved Bølå.
Lokalplanforslaget omfatter et område vest for Sofiedal, mellem Grænsevejen og den dansk-tyske grænse. Byrådet foreslår, at der bliver mulighed for opstilling af op til 8 store vindmøller med en totalhøjde på op til 100 m. Området er en udvidelse af det eksisterende vindmølleområde ved Bølå.
Pga. områdets beliggenhed ved den dansk-tyske landegrænse har Miljøministeriet, Miljøcenter Odense overtaget en del af planlægningskompetencen. Staten har tilvejebragt kommuneplantillæg med VVM-redegørelse, som offentliggøres sideløbende.
Lokalplanforslaget er fremlagt i offentlig høring fra den 11. maj 2010.
Eventuelle bemærkninger, forslag og indsigelser til lokalplanforslaget skal være skriftlige og være modtaget af Aabenraa Kommune, Teknik & Miljø, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa eller via e-mail til plan@aabenraa.dk, senest den 30. juli 2010.
Kommunen har afgjort, at lokalplanen skal miljøvurderes i henhold til ”Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer”. Miljøvurderingen består af konklusionerne fra VVM-redegørelsen. Afgørelse i forhold til ”Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer”, kan påklages til Naturklagenævnet: Naturklagenævnet, Rentemestervej 8,2400 København NV. Der er et gebyr for at klage til Naturklagenævnet. Gebyret er pt. på kr. 500, som tilbagebetales, hvis Naturklagenævnet giver helt eller delvis medhold i klagen.












