Find en institutions hjemmeside


Jobtræning og løntilskud

Ansættelse med løntilskud er ofte en genvej til fast arbejde. Her kan du genoptræne eller styrke dine kvalifikationer. Du kan få brugt viden fra kurser eller afprøve en - for dig - helt ny type job.

Ansættelse med løntilskud er for forsikrede ledige og modtagere af kontanthjælp og ledighedsydelse med ret til at blive aktiveret. Det kan foregå hos private og offentlige arbejdsgivere samt hos organisationer og foreninger. Arbejdsgiveren ansætter dig som ledig og modtager et tilskud til din løn.
Er du forsikret ledig, aftales forløbet i samarbejde mellem dig, Jobcentret, din a-kasse og en virksomhed. Hvis du er modtager af kontanthjælp aftales forløbet mellem Jobcenter og virksomhed.
Hvis du bliver ansat i et job med løntilskud, skal du fortsat være tilmeldt Jobcentret.

Løntilskud - private virksomheder
Du ansættes under almindelige overenskomstmæssige vilkår eller den løn der gælder for tilsvarende arbejde. Du kan blive ansat hos en privat arbejdsgiver, hvis Jobcentret vurderer, at du har særlig risiko for at blive langvarig ledig, eller hvis du har været ledig i sammenlagt mere end 6 måneder. Modtagere af kontanthjælp eller starthjælp skal have modtaget denne i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder.
Du kan blive ansat i op til 12 måneder.

Løntilskud - offentlige virksomheder
Får du løntilskud til ansættelse hos en offentlig arbejdsgiver, kan du højest få løn der svarer til den individuelle dagpengesats. Arbejdsgiveren fastsætter arbejdstiden afhængig af din løn. Du har mulighed for at få befordringsgodtgørelse, hvis den daglige transport mellem din bopæl og stedet, hvor tilbuddet gennemføres er mere end 24 km.
Ansættes du med løntilskud, er du omfattet af samme lovgivning som ordinært ansatte.

Kontakt Jobcentret og hør nærmere om netop dine muligheder! (se link øverst til højre)

Senest redigeret af webredaktør den 05-03-2010

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post
skybrud.dk
.