I Aabenraa Kommune er det trafikselskabet Sydtrafik der sørger planlægning og udførelse af al kollektiv bustrafik.
Kommunen bestemmer hvor og hvordan de kommunale busruter skal køre. De kommunale busruter kører overvejende inden for kommunens grænser, og består i høj grad af skolebusruter der kun kører på skoledage. Derudover findes kommunale busruter der forbinder f.eks. Løjt med Aabenraa eller Kruså med Aabenraa.
I Aabenraa Kommune kører også regionale busruter, f.eks. mellem Aabenraa og Haderslev eller mellem Sønderborg og Aabenraa. Det er Region Syddanmark er beslutter hvor de regionale busruter skal køre.
Nogle kommunale busruter er såkaldte tilkalderuter. Tilkalderuter har også en køreplan, men kørsel med ruten skal bestilles i forvejen.
Aabenraa Kommune tilbyder den særlige kørselsordning Sydtur, som er en ekstra service i forhold til almindelige ruter og tilkalderuter. Sydtur er uafhængig af køreplaner og stoppesteder. Sydtur skal også bestilles i forvejen, men kan derudover afhente passageren på adressen og køre til den ønskede adresse. Samkørsel med andre passagerer kan forekomme.
Køreplaner for alle Sydtrafiks ruter findes på trafikselskabets hjemmeside. Ved planlægning af en rejse med bus og tog kan det også være til stor hjælp at benytte Rejseplanen.
Hvis du vil vide mere så kontakt Keld Rysgaard på tlf. 73767322












