Byrådet har den 23. juni 2010 besluttet at offentliggøre forslag til Lokalplan nr. 24 – Boliger ved Brunbjergvej i Løjt Kirkeby.
Lokalplanen vil give mulighed for placering af fem store byggegrunde til helårsbeboelse som lavenergihuse. Grundenes størrelse og åbne karakter giver mulighed for at skabe en naturlig overgang mellem Løjt Kirkeby og det åbne land.
Planområdet opdeles med nord/sydgående markhegn til at adskille grundene. Lokalplanen skal desuden sikre at eksisterende bebyggelse af arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig værdi bevares.
Lokalplanforslaget er fremlagt i offentlig høring i 10 uger fra den 14. juli 2010.
Eventuelle bemærkninger, forslag og indsigelser til planforslaget skal være skriftlige og være modtaget af Aabenraa Kommune, Teknik & Miljø, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa eller pr. e-post til plan@aabenraa.dksenest den 22. september 2010.
Planen er screenet i henhold til lovgivning om miljøvurdering af planer og programmer. Det er her vurderet, at planen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Byrådet har derfor besluttet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering af planen. Denne afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller på e-mail til nkn@nkn.dk inden 4 uger fra datoen for denne annonces offentliggørelse. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr., inden en klage behandles. Læs mere på www.nkn.dk.
Forslaget kan ses på borgerservicecentrene, på bibliotekerne og på kommunens hjemmeside www.aabenraa.dk
Lokalplanforslaget har den foreløbige retsvirkning, at ejendomme indenfor lokalplanområdet ikke må udnyttes eller bebygges på en måde, der kan stride mod den endelige plans indhold.
Lokalplanforslaget kan ses ved at klikke her.












